Leder Liv i troen 3/2017
Det væsentligste ved Luthers indsats var, at han fik bibelens ord om frelse ved tro alene frem i lyset igen – til trøst og hjælp for uendeligt mange mennesker i eftertiden.
Men det er tydeligt, at det ikke er det, som interesserer i den brede offentlighed. Her er det Luthers betydning for udviklingen henimod det samfund vi har i dag, som debatteres livligt.
I dette blad behandles et af disse emner, forholdet mellem religion og politik. Og selvom det er kompliceret og også vækker intens debat blandt kristne, så er det for mig at se vigtigere end nogensinde, at vi som kristne forholder os til spørgsmålet og om muligt også engagerer os offentligt i emnet. Det har at gøre med, at der sker mange opbrud og forskydninger i politik i dag, så man ikke længere bare kan tage for givet, hvem der har syn for religiøs frihed og ønsker at give plads til kristen tro og praksis.
Det kommer fx til udtryk i to aktuelle debatter. I forhold til de såkaldte imam-love har det været politikere fra især den yderste venstrefløj, der haft syn for, at det er et angreb på ytringsfrihed og åndsfrihed, når man vil gøre visse ytringer i religiøs forkyndelse kriminelle.
Senest er der fremkommet forslag mod forbud mod bederum på landets gymnasier. Det har sin oprindelse hos Dansk Folkeparti, som til gengæld understreger, at de ikke ønsker at begrænse kristen religionsudøvelse på studiesteder, kun den muslimske. Forslaget støttes også af Socialdemokratiet, men her med den begrundelse, at man ønsker at gymnasiet skal være religionsneutralt. Det har fået MF for S Daniel Toft Jakobsen til at sige fra over fra partiets linje, da han opfatter det som en indskrænkning af åndsfriheden.
Behov for refleksion
Eksemplerne viser, at der ikke er nogen konsensus om, hvordan samfundet skal tackle tydelig religiøs praksis, og at der generelt set eksisterer et pres imod offentlig religion. Derfor er der brug for kristne, som tør stå frem og som kan argumentere solidt for, at vi ikke skal kaste den danske frihedstradition over bord i frygt for fx Islam. Der er også brug for at vi som enkeltpersoner reflekterer over dette, så vi ikke bliver unødigt forvirrede, eller i værste fald ført bag lyset, af forskellige politikeres salgstaler for den ene eller anden løsning på problemerne. Det er for mig at se en afvej, hvis man med politiske midler som forbud og restriktioner vil forsøge at bevare Danmark som kristent land – netop fordi det bryder med en skelnen mellem de to regimenter.
Besøg folkemødet
Når det gælder politik er svarene som oftest ikke indlysende og kan diskuteres. Men diskussionen er altså væsentlig uanset. ELM forsøger at bidrage til denne vigtige samtale gennem at deltage ved standen ”Folk og Tro” på Folkemødet i Allinge. Her kan du igen i 2017 fra d. 15.-18. juni være med til debatter, som sætter fokus på forholdet mellem kristen tro og politik.
Det væsentligste ved Luthers indsats var, at han fik bibelens ord om frelse ved tro alene frem i lyset igen – til trøst og hjælp for uendeligt mange mennesker i eftertiden.
Men det er tydeligt, at det ikke er det, som interesserer i den brede offentlighed. Her er det Luthers betydning for udviklingen henimod det samfund vi har i dag, som debatteres livligt.
I dette blad behandles et af disse emner, forholdet mellem religion og politik. Og selvom det er kompliceret og også vækker intens debat blandt kristne, så er det for mig at se vigtigere end nogensinde, at vi som kristne forholder os til spørgsmålet og om muligt også engagerer os offentligt i emnet. Det har at gøre med, at der sker mange opbrud og forskydninger i politik i dag, så man ikke længere bare kan tage for givet, hvem der har syn for religiøs frihed og ønsker at give plads til kristen tro og praksis.
Det kommer fx til udtryk i to aktuelle debatter. I forhold til de såkaldte imam-love har det været politikere fra især den yderste venstrefløj, der haft syn for, at det er et angreb på ytringsfrihed og åndsfrihed, når man vil gøre visse ytringer i religiøs forkyndelse kriminelle.
Senest er der fremkommet forslag mod forbud mod bederum på landets gymnasier. Det har sin oprindelse hos Dansk Folkeparti, som til gengæld understreger, at de ikke ønsker at begrænse kristen religionsudøvelse på studiesteder, kun den muslimske. Forslaget støttes også af Socialdemokratiet, men her med den begrundelse, at man ønsker at gymnasiet skal være religionsneutralt. Det har fået MF for S Daniel Toft Jakobsen til at sige fra over fra partiets linje, da han opfatter det som en indskrænkning af åndsfriheden.
Behov for refleksion
Eksemplerne viser, at der ikke er nogen konsensus om, hvordan samfundet skal tackle tydelig religiøs praksis, og at der generelt set eksisterer et pres imod offentlig religion. Derfor er der brug for kristne, som tør stå frem og som kan argumentere solidt for, at vi ikke skal kaste den danske frihedstradition over bord i frygt for fx Islam. Der er også brug for at vi som enkeltpersoner reflekterer over dette, så vi ikke bliver unødigt forvirrede, eller i værste fald ført bag lyset, af forskellige politikeres salgstaler for den ene eller anden løsning på problemerne. Det er for mig at se en afvej, hvis man med politiske midler som forbud og restriktioner vil forsøge at bevare Danmark som kristent land – netop fordi det bryder med en skelnen mellem de to regimenter.
Besøg folkemødet
Når det gælder politik er svarene som oftest ikke indlysende og kan diskuteres. Men diskussionen er altså væsentlig uanset. ELM forsøger at bidrage til denne vigtige samtale gennem at deltage ved standen ”Folk og Tro” på Folkemødet i Allinge. Her kan du igen i 2017 fra d. 15.-18. juni være med til debatter, som sætter fokus på forholdet mellem kristen tro og politik.