Kristen klima-kamp?

Politikerne gør det, medierne gør det, befolkningen gør det mere og mere. Selv dronningen gør det. Taler om klimaet. Hvad stiller vi op med CO2 udledningen, som fører til uønskede klimaforandringer? Skal en forening som ELM involvere sig i det spørgsmål eller bør vi som kristen missionsforening ikke holde os langt væk fra den slags politiske spørgsmål og koncentrere os om at forkynde evangeliet for mennesker? Det har jeg gjort mig nogle overvejelser omkring. Jeg har også forsøgt at formulere nogle konkrete klima-bud og er du helt med - så kan du jo springe ned til dem....

Ikke hovedfokus
Jeg er helt med på, at klimaet ganske rigtigt ikke skal være vores hovedfokus, men jeg mener, at det er et vigtigt aspekt af vores kristne etik. Vi er sat som forvaltere af Guds skaberværk. Det vil sige, at vi skal tage vare på og gøre brug af den verden, som Gud har givet os, men ikke overbelaste eller nedbryde den, så kommende generationer overtager en dårligere verden at leve i. En høj udledning af CO2 ser ud til at forværre livsvilkårene for mange mennesker. Ud over dette, så ser jeg nogle andre afledte grunde til, at vi bevidst som kristen organisation forholder os til og til en vis grad engagerer os i klimaspørgsmålet.

1. Hvis vi udviser nedladenhed eller manglende forståelse over for spørgsmålet om klimaet, som mange mennesker er optaget af, så kan vi spænde unødigt ben for vores mål om at nå mennesker med evangeliet. Vi skal ikke vække unødigt anstød. Anderledes er det, når det fx er synet på kristen seksualetik, der vækker anstød. Her skal vi finde en balance imellem at vise, at vi tager klimaspørgsmålet alvorligt ved en ansvarlig brug af resurser og på den anden undgå, at gøre menneskers forhold til klimaet til en frelsessag.
2. Man kan argumentere for, at det ikke er kirken og kristne organisationers opgave at forbedre klimaet. Det er den enkelte kristnes opgave som en del af samfundet. Men kirker består også af mennesker i samfundet, og kirkelige organisationer bruger også resurser. Langt på vej præges foreninger som ELM af nøjsomhed, for at flest penge kan gå til mission. Så meget desto mere er der grund til at overveje om, vi bruger resurserne rigtigt, og om vi kan ændre noget, som er til gavn for klodens helbred.
3. En forening som ELM har ikke specielle forudsætninger for at kæmpe for klimaforandringer i praksis, det er andre meget bedre til. Men vi har særlige forudsætninger for at udruste og motivere mennesker til at bidrage til en bedre verden. Nemlig dels ved at fremholde ansvaret for Guds skaberværk, men ikke mindre ved at vi kan pege på, at livet ikke handler om at realisere sig selv gennem forbrug og oplevelser, men om at leve godt med Gud og mennesker med evigt liv som mål.
4. Til sidst vil jeg pege på, at klimaspørgsmålet er en åbning for kirken for at forkynde evangeliet. Det er måske ikke siden den kolde krig, at der har hængt så dystre fremtidsudsigter over verden som nu. Den globale opvarmning fører også til større politisk ustabilitet. Ind i dette er det kristne budskab et budskab om håb. Og der er både et håb med lille h, og et håb med stort H. Dels håbet om, at Gud i sin godhed vil være nær sin skabning, så længe verden står. Men endnu mere kan vi vise mennesker hen til, at hvor dyster fremtiden end kan se ud, så kan den, der tror på Kristus have Håb om frelse og evigt liv i fuldendt skabelsesharmoni.*

 
På baggrund følger altså her et bud på nogle klima-"bud" for kristne, som skal fremme et godt menneskeliv i en god verden.

1. Stem på politikere, som tager ansvar for miljø og klima,
   og som har mod til at træffe nødvendige, men måske upopulære beslutninger
2. Undgå symbolhandlinger og dermed minimere faren for hykleri og selvgodhed.
   Der en tendens til også på dette område, at synliggøre sin klimafortræffelighed ved bestemte valg, som fx at være vegetar eller køre elbil, mens det halter på andre områder. Den vej skal vi som kristne ikke betræde.
3. Fastholde og måske genopdage den kristne dyd nøjsomhed
   Mindre forbrug og mere deling reducerer CO2
4. Rettidig omhu
   Det er de små og store valg i hverdagen, fx valg af transport og energiløsninger, som samlet set har stor betydning, og hvor klimavenligheden skal tænkes med. Det kan være, at man står med to gode løsninger, hvor den ene viser sig at være mere klimavenlig end den anden.
5. Være helhedsorienteret
   CO2 udledning er ikke syndigt i sig selv, og er naturligvis et gode, når man fx bruger CO2 på at besøge sin familie og være sammen med dem. Man kan afskaffe eller omdefinere julegaver med henblik på at spare CO2, men det kan være, at trivslen i familien er bedre tjent med, at du personligt reducerer dit forbrug i løbet af året og ønsker dig ting, du har brug for i julegave.
6. Vælge sine indsatsområder (kampe) med omhu.
   Er det kosten? Er det transport? Er det energiforbrug i hjemmet? Vælg de områder, hvor du har motivation og mulighed for at gøre noget, i stedet for at have dårlig samvittighed over, at du gør for lidt af det hele.
7. Sætte mennesket i centrum
   Husk at det er for de mennesker skyld, som lider under klimaforandringer, at vi skal gøre en indsats. Og at det at møde menneskers åndelige og menneskelige behov går forud for at spare CO2.
8. Stille spørgsmål ved/udfordre klimabelastende adfærd og vaner på jobbet og i hjemmet osv.
9. Hvis man har mulighed for det, så blande sig i debatten offentligt og påvirke og bidrage politisk.

 
 * Dette får mig til at tænke på sangen. "I min hverdag/Min fremtid hedder Jesus af Sprint:
Tredje vers lyder:
Mange ville helst gå baglæns – tvunget af en fremtidskræk,
de ser sorte paddehatteskyer jage håbet væk,
jeg kan også blive bange, men så ta´r jeg Jesu ord
frem og hører, at han lover mig en ny og bedre jord

Paddehatteskyerne er en tydelig reference til frygten for atomkrig. 
I dag kunne der måske stå:
De ser ørkner øges, polafsmeltning jage håbet væk...

Men omkvædet lyder altså:
Min fremtid hedder Jesus, i min nutid er han her
Men en dag så skal jeg se ham som han er.
Når min tro er gået træt, ser håbet frem,
frem mod Jesus i et evigt fælles hjem!