(Leder Liv i Troen 2/2017)
Jeg tror mange af os kender det. Man kan sidde til et udvalgsmøde eller en forretningsmiddag – eller måske hos bilforhandleren. Snakken går godt, ideerne flyver højt, men når så snakken falder på, hvad det skal koste, og hvem der nu skal betale, så slår stemningen om – så bliver det mere stramt og defensivt. Når vi taler om penge, så står der pludselig noget på spil – så er det i hvert fald for de fleste af os sådan, at vores beslutninger får konsekvenser og binder og forpligter os. Denne følelse af alvor og mulige negative konsekvenser kan også ramme os i forhold til det kristne arbejde, ikke mindst i den periode, som vi lige har været igennem: årsafslutningen. Får vi gaveindtægter ind svarende til de penge, vi har brugt i missionsarbejdet i løbet af året? Er der basis for at fortsætte med de planlagte aktiviteter eller ej? Jeg ser to farer, når pengene kommer i fokus i det kristne arbejde.
Ikke et nådemiddel
For det første er der den fare, at vi kan blive forledt til at tro, at det direkte er penge, som får Guds rige til at vokse. Det er det ikke – pengene er ikke et nådemiddel. Det, som gør forskellen, er ting som bøn, tro, tjenersind, Guds ord, kald og offervilje. Det kan vi ikke købe os til. Det er vigtigt at få tingene i rigtig rækkefølge. Får vi sat Gud på førstepladsen i vores liv, og bliver evangeliet om Guds nåde kostbar for os, så flyder derfra en sund prioritering af de materielle resurser.
Knapheds-gud?
For det andet kan for meget fokus på manglen på penge påvirke vores billede af Gud negativt. Det kan næsten blive sådan, at vi får indbygget en frygt for mangel og knaphed i vores forhold til ham. Det er ikke det billede, Paulus tegner i 2 Kor 9,8: ”Gud magter at give jer al nåde i rigt mål, så I altid i alle måder har nok af alt og endda overflod til at gøre godt”
Læs gerne hele kap 9 i 2 Korintherbrev. Paulus’ opfordring til ikke at bekymre sig betyder ikke, at vi skal være ligeglade med penge. Nej det skal netop motivere os til at dele dem med andre. Så vi skal altså balancere mellem at gøre pengene til et problem og at være tydelige omkring, at Gud ønsker at vores forhold til ham også afspejles i vores økonomiske prioriteringer.
Et kald
Her tror jeg, vi får det til at fungere bedst, hvis vi får koblet vores givertjeneste op på de ting som jeg nævnte før: Vores glæde over evangeliet, vores bøn og vores tjeneste i Guds rige. Det skal gerne være sådan, at givertjenesten bliver til en del af Guds kald til mig og ikke en sur pligt ved siden af. Det forpligter ELM og andre kristne organisationer på, at vores opfordring til at give penge bliver knyttet op på det konkrete arbejde vi står i Guds rige – at det er i fokus og ikke pengene i sig selv. Det håber jeg, at du vil fortælle os, hvis vi kan gøre bedre, og så er det for øvrigt mit ønske, at du som læser dette, vil se det som et meningsfuldt kald fortsat at være med i ELM’s arbejde for at sprede evangeliet gennem bøn, tjeneste og økonomisk støtte.
PS: Vi fik i 2016 ca. 2,8 mio kr. i indtægter. Vi er taknemmelige over alle dem, som har ladet deres kærlighed til evangeliet komme til udtryk gennem disse gaver. Læs mere her om det økonomiske resultat for 2016.
Jeg tror mange af os kender det. Man kan sidde til et udvalgsmøde eller en forretningsmiddag – eller måske hos bilforhandleren. Snakken går godt, ideerne flyver højt, men når så snakken falder på, hvad det skal koste, og hvem der nu skal betale, så slår stemningen om – så bliver det mere stramt og defensivt. Når vi taler om penge, så står der pludselig noget på spil – så er det i hvert fald for de fleste af os sådan, at vores beslutninger får konsekvenser og binder og forpligter os. Denne følelse af alvor og mulige negative konsekvenser kan også ramme os i forhold til det kristne arbejde, ikke mindst i den periode, som vi lige har været igennem: årsafslutningen. Får vi gaveindtægter ind svarende til de penge, vi har brugt i missionsarbejdet i løbet af året? Er der basis for at fortsætte med de planlagte aktiviteter eller ej? Jeg ser to farer, når pengene kommer i fokus i det kristne arbejde.
Ikke et nådemiddel
For det første er der den fare, at vi kan blive forledt til at tro, at det direkte er penge, som får Guds rige til at vokse. Det er det ikke – pengene er ikke et nådemiddel. Det, som gør forskellen, er ting som bøn, tro, tjenersind, Guds ord, kald og offervilje. Det kan vi ikke købe os til. Det er vigtigt at få tingene i rigtig rækkefølge. Får vi sat Gud på førstepladsen i vores liv, og bliver evangeliet om Guds nåde kostbar for os, så flyder derfra en sund prioritering af de materielle resurser.
Knapheds-gud?
For det andet kan for meget fokus på manglen på penge påvirke vores billede af Gud negativt. Det kan næsten blive sådan, at vi får indbygget en frygt for mangel og knaphed i vores forhold til ham. Det er ikke det billede, Paulus tegner i 2 Kor 9,8: ”Gud magter at give jer al nåde i rigt mål, så I altid i alle måder har nok af alt og endda overflod til at gøre godt”
Læs gerne hele kap 9 i 2 Korintherbrev. Paulus’ opfordring til ikke at bekymre sig betyder ikke, at vi skal være ligeglade med penge. Nej det skal netop motivere os til at dele dem med andre. Så vi skal altså balancere mellem at gøre pengene til et problem og at være tydelige omkring, at Gud ønsker at vores forhold til ham også afspejles i vores økonomiske prioriteringer.
Et kald
Her tror jeg, vi får det til at fungere bedst, hvis vi får koblet vores givertjeneste op på de ting som jeg nævnte før: Vores glæde over evangeliet, vores bøn og vores tjeneste i Guds rige. Det skal gerne være sådan, at givertjenesten bliver til en del af Guds kald til mig og ikke en sur pligt ved siden af. Det forpligter ELM og andre kristne organisationer på, at vores opfordring til at give penge bliver knyttet op på det konkrete arbejde vi står i Guds rige – at det er i fokus og ikke pengene i sig selv. Det håber jeg, at du vil fortælle os, hvis vi kan gøre bedre, og så er det for øvrigt mit ønske, at du som læser dette, vil se det som et meningsfuldt kald fortsat at være med i ELM’s arbejde for at sprede evangeliet gennem bøn, tjeneste og økonomisk støtte.
PS: Vi fik i 2016 ca. 2,8 mio kr. i indtægter. Vi er taknemmelige over alle dem, som har ladet deres kærlighed til evangeliet komme til udtryk gennem disse gaver. Læs mere her om det økonomiske resultat for 2016.